Menu

Indkaldelse til ordinær generalforsamling d. 10 Juni

image
14. maj 2021 kl. 13:47

Kære Nørrebro United medlem

Hermed indkaldes til: 

Ordinær generalforsamling 

Torsdag d 10. juni 2021 kl. 19.00. 

I klubhuset, Husumgade 44

Alle medlemmer, der er fyldt 15 år, opfordres til at deltage med tale- og stemmeret. Medlemmer, der er fyldt 18 år, eller forældre til medlemmer under 18 år, kan vælges. Efter de gældende retningslinjer for afvikling af større arrangementer indendørs skal alle deltagere kunne fremvise et gyldigt coronapas. Bestyrelsen undersøger i år om mødet kan streames online for interesserede. Ved online deltagelse vil det ikke være muligt at stemme til generalforsamlingen.

Alle medlemmer der ønsker at stille op, skal melde deres kandidatur til bestyrelsen senest 8 dage inden generalforsamlingen. Bestyrelsen opfordrer til at alle medlemmer anvender et opstillingsgrundlag og fremsender dette til bestyrelsen inden d. 2. juni. Skabelonen kan hentes her. 

Nørrebro Uniteds bestyrelse ønsker i det kommende år at arbejde på at forbedre og styrke kvaliteten af faciliteterne og foreningens politiske sammenspil med omverden. Herudover skal kommunikationen af foreningens arbejde styrkes og det skal gøres mere attraktivt at være frivillige i Nørrebro United. Afslutningsvis skal klubbens organisatoriske og økonomiske fundament forbedres. 

Vi håber at alle interesserede kandidater ønsker at bistå bestyrelsen i dette arbejde. 

Opstillingsgrundlaget sendes til bestyrelsen på bestyrelsen@nbunited.dk senest d. 2. juni.

Der vil være separat valg til formand, næstformand og kasser. Herudover er der valg af 6 bestyrelsesmedlemmer og 3 suppleanter.

Blandt de nuværende bestyrelsesmedlemmer søger kun 6 kandidater genvalg. Derfor opfordres alle interesserede til at melde deres kandidatur og stille op til bestyrelsen. 

Har du forslag, du ønsker behandlet på generalforsamlingen, skal disse fremsendes til bestyrelsen senest den 2. juni. Forslag sendes til bestyrelsen@nbunited.dk 

Dagsorden, samt modtagne forslag og opstillede kandidater, udsendes umiddelbart efter den 2. juni 2021.

Vi byder på aftensmad fra kl. 17:30. Ønsker du at tilmelde dig spisning skal du tilmelde dig på kontor@nbunited.dk


Vi glæder os til at se jer alle

De bedste hilsner
Nørrebro United, Bestyrelsen

bestyrelsen@nbunited.dk

;
Luk