Menu

Forslag til nye vedtægter i Nørrebro United

image
22. januar 2020 kl. 14:56
Nye vedtægter i Nørrebro United

Kære medlem af Nørrebro United

Efter seneste generalforsamling har vi i bestyrelsen arbejdet på at formulere nye vedtægter for foreningen. Inden vi indstiller disse til godkendelse ved generalforsamlingen d. 18/3 vil vi gerne give alle medlemmer mulighed for at kommentere vores forslag til nye vedtægter for Nørrebro United.

Vi vil derfor opfordre jer til at kommentere på og eventuelt komme med ændringsforslag til vedhæftede udkast. Vi vil bede jeg sende jeres input til os senest d. 29/1 kl. 12:00 på e-mail til Niels@nbunited.dk – eller på telefon til Jesper Langebæk 20291180

Bestyrelsen vil efterfølgende arbejde med jeres kommentarer og formulere et endeligt forslag til nye vedtægter som vi sender ud sammen med indkaldelsen til generalforsamling.

Udover forslag til nye vedtægter har vi også vedhæftet forslag til forretningsorden for foreningen. Forretningsordenen er den siddende bestyrelses fortolkning af vedtægterne – altså hvordan vi tænker at klubben skal arbejde i det daglige ud fra vedtægterne. Vi modtager selvfølgelig også meget gerne input og spørgsmål til forretningsordenen.

Formålet med at ændre vedtægterne er at øge medlemsinddragelsen og medlemsdemokratiet. Bestyrelsen har på baggrund af sidste generalforsamling samt seminarer med medlemmer oplevet et ønske om at bringe beslutningsprocesserne tætter på banerne. Derfor ønsker bestyrelsen at lægge mere magt og kompetence ud i udvalg, der er tilknyttet hhv. Håndbold-og Fodboldafdelingen. Således at bestyrelsen i højere grad kan beskæftige sig med strategier, visioner og politisk arbejde. Derudover har der været behov for at specificerer enkelte vedtægter og tydeliggøre betydningen af dem.

 

Du kan finde de nye vedtægter her  - https://1drv.ms/b/s!AtC1nNearXNbgaEJ2fMThgKfIDGNIg

 

Mvh.

Bestyrelsen

;
Luk