Menu

Generalforsamling

Generalforsamlingen er Nørrebro Uniteds højeste myndighed.

Generalforsamlingen,  afholdes hvert år i marts måned og indkaldes skriftligt, med angivelse af dagsorden, med mindst 14 dages varsel.

Forslag - der ønskes behandlet på generalforsamlingen - skal være formanden i hænde senest 8 dage før.

Kun fremmødte aktive medlemmer har stemmeret.

På generalforsamlingen afgøres alle sager ved almindelig stemmeflertal (over halvdelen), dog kræves til udelukkelsen af et medlem eller ændringer af disse vedtægter mindst 2/3 af de afgivne gyldige stemmer for forslaget. Skriftlig afstemning kan foretages - efter ønske fra et medlem.

 

På den ordinære generalforsamling behandles følgende:

1. Valg af dirigent.

2. Formandens beretning.

3. Forlæggelse af regnskab.

4. Behandling af indkomne forslag.

5. Fastlæggelse af kontingent.

6. Forlæggelse af budget.

7. Valg af bestyrelse

8. Valg af revisor

9. Eventuelt.

 

Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes, når flertallet i bestyrelsen finder det fornødent, eller når mindst 1/4 af foreningens aktive medlemmer stiller skriftligt krav herom, med forslag til dagsorden.

Den ekstraordinære generalforsamling skal indvarsles i lighed med den ordinære generalforsamling og afholdes senest 6 uger efter krav herom.

Luk